Login
Register

Forside

Pakke & pris

  • Detaljeret dags program
  • Tilvalg

Indkvartering

  • Bush Camp
  • Lodge
    • Booking forespørgsel

Gæstebog

Kontakt os

+27 (0)660 352 297
info@madsafari.dk

Mad Safari

  • Forside
  • Pakke & pris
    • Detaljeret dags program
    • Tilvalg
  • Indkvartering
    • Bush Camp
    • Lodge
      • Booking forespørgsel
  • Gæstebog
  • Kontakt os

Rejsebetingelser

Detaljer
Senest opdateret: 27. december 2024

Tilmelding
Bestilling/ indtegning af en rejse er en aftale mellem den rejsende og Mad Safari Lodge.
Aftalen er dog først gældende efter indbetaling af depositum til Mad Safari Lodge.

Depositum skal indbetales senest en uge efter modtagelse af faktura, der udsendes af Tintshaba lodge .

Ved betaling af depositum og efterfølgende restbeløb bekræfter rejsedeltageren samtidig at have accepteret priser og vilkår for rejsen som nævnt i programmet.

Ved bestilling af rejse 60 dage eller mindre til afrejse, skal rejsens fulde pris overføres med det samme.

Afrejseinformationer, fremsendes normalt to-tre uger inden afrejsedato.

Aftalen er ikke bindende for Mad Safari Lodge eller gæsten før depositum er rettidigt indbetalt. Har gæsten ikke accepteret tilbuddet inden den fastsatte tidsfrist, er Mad Safari Lodge ikke længere bundet af tilbuddet.

Ved indbetaling af depositum accepterer gæsten vilkårene for rejsen inkl. rejseplan, rejseprogram samt disse almindelige betingelser og Mad Safari Lodge privatlivspolitik (GDPR).

Gæsten har pligt til ved modtagelse af rejsetilbuddet at gennemgå de fremsendte dokumenter og straks reagere overfor Mad Safari Lodge, såfremt disse ikke er i overensstemmelse med det aftalte.

Afbestilling og ændring af rejsen
Efter den bindende tilmelding – indbetaling af depositum – kan rejsen ikke ændres uden omkostninger.

Det koster et ekspeditionsgebyr på kr. 1.000 per person plus de til enhver tid gældende ændringsgebyrer fra andre leverandører tilknyttet rejsen for at ændre på rejsen frem til 60 dage før afrejse.

Ændring af rejsens indhold med mindre end 60 dage til afrejse, herunder ændring til andet afrejsetidspunkt, følger nedenstående oversigt i forhold til annulleringsomkostninger.

Ved afbestilling af rejsen kontaktes Mad Safari Lodge via info@madsafari.dk med besked om annulleringen.
Oplys hvem annulleringen omhandler, fulde navn, såfremt det ikke er alle deltagere, der skal deltage på rejsen.

Ved en annullering skal du medsende din faktura til annulleringsmailen, dertil oplyse et telefonnummer, vi kan træffe dig på.

60 dage eller mere til afrejse:
Depositum refunderes ikke.

59 - 51 dage før afrejse:
50 % af rejsens pris (inkl. depositum) refunderes ikke.

50 dage eller færre til afrejse:
Hele rejsens pris refunderes ikke.

Hvis forholdene på rejsemålet indenfor et tidsrum af 21 dage før afrejsen er af en sådan karakter, at der vil være nærliggende fare for rejsedeltagerens liv eller førlighed dvs. krigshandlinger og naturkatastrofer, refunderes rejsens samlede pris. Det vil dog være en betingelse, at danske myndigheder (Udenrigsministeriet) direkte fraråder rejse til det pågældende område.

Betalingsbetingelser
Følgende regler er gældende, såfremt der ikke er anført andre bestemmelser på din faktura:

Ved tilmelding indbetales et depositum på 50% af rejsens totale pris med mindre andet er aftalt.
Depositum betales en uge efter tilmelding.

Restbeløbet indbetales senest 60 dage inden afrejse.

Betalingsdatoer for indbetaling af depositum og restbeløb er anført øverst på din faktura.

Er depositum ikke indbetalt inden den angivne betalingsfrist, bortfalder aftalen.
Såfremt fristen for indbetaling af restbeløbet ikke er overholdt, vil tilmeldingen blive anset for at være annulleret uden gyldig grund og depositum vil være fortabt og ikke blive tilbagebetalt.

Bemærk: Der fremsendes ikke kvittering for modtagelse af indbetalinger. Er disse ikke registreret, kontakter vi dig for en straks betaling.

Pas og Visa
Hvor intet andet udtrykkeligt er anført, gælder visa oplysningerne på deltagerbeviset danske statsborgere, ligesom oplysningerne er relateret til den opgivne rejseplan. Udenlandske statsborgere og personer med dobbelt statsborgerskab bør forinden bestilling af rejsen undersøge eventuelle visum- og paskrav. Oplysninger og information herom kan søges på eget lands ambassade.

Den rejsende har pligt til at sørge for gyldigt pas og visum. Vi gør opmærksom på, at det er meget vigtigt, at dit for- mellem- og efternavn(e) på deltagerbevis og især alle billetter stemmer overens med dit aktuelle pas. Kunstnernavne og mellemnavne må ikke benyttes som efternavn. Såfremt der er uoverensstemmelser i navne mellem pas og billet kan du risikere at blive afvist i lufthavnen.

Vi gør opmærksom på, at ekspeditionstiden for visum til visse lande kan være mange uger.

Mad Safari Lodge påtager sig intet ansvar for gæster, der af en eller anden ukendt grund afvises ved grænsen. Nogle lande stiller krav om passende valutabesiddelse og gyldig returbillet ved ankomsten.

Vaccinationskrav
Det er gæstens eget ansvar at sørge for vaccinationer, som er nødvendige for rejsens gennemførelse.

Udeblivelse o.l.
Mad Safari Lodge kan ikke afkræves godtgørelser for udeblivelser eller ubenyttede ydelser.

Indfinder rejsedeltageren sig ikke på angivet tid og sted for ud- eller hjemrejsen, eller kan deltageren ikke tiltræde eller fuldføre rejsen pga. manglende rejsedokumenter, har Mad Safari Lodge ret til at beregne sig den totale pris for rejsen. Hvis deltageren udebliver eller på anden måde undlader at udnytte de ydelser, som er bestilt, kan der ikke kræves godtgørelse.

Overdragelse af rejsen
Rejsen kan ikke overdrages til en anden person uden kontakt til Mad Safari Lodge. Der opkræves som minimum et ændringsgebyr på kr. 1.000 per ændring (og gæst) samt de til enhver tid gældende annulleringsgebyrer ved involverede flyselskab, agent mm.

Sørg for at betale evt. regninger på mad og drikkevare og at aflevere din nøgle i receptionen på hjemrejse dagen.

Afrejse dag :
Stå venligst klar i receptionen på det oplyste afhentningstidspunkt.
Sørg også for at din bagage står klar til afhentning og hav pas og andre rejsedokumenter klar inden du når frem til lufthavnen.

Konstaterer den rejsende mangler undervejs eller på rejsemålet, skal den rejsende STRAKS underrette Mad Safari Lodge, således at Mad Safari Lodge får mulighed for at afhjælpe manglen indenfor rimelig tid. Underretter de rejsende ikke straks Mad Safari Lodge om evt. mangler, BORTFALDER evt. krav i denne forbindelse.

  • Såfremt afhjælpning foretages indenfor rimelig tid og uden væsentlig ulempe for den rejsende, kan erstatningskrav ikke gøres gældende over for Mad Safari Lodge;
  • Såfremt en mangel først meddeles efter hjemkomst, tabes retten til at gøre indsigelse
  • Et krav kan kun gøres gældende, såfremt den rejsende har skriftlig bekræftelse på, at der er gjort opmærksom på mangler overfor Mad Safari Lodge
  • En evt. reklamation skal forelægges Mad Safari Lodge senest 30 dage efter hjemkomst. I modsat fald tabes retten til at gøre indsigelse.

Mad Safari Lodge er ansvarlig for mangler, med mindre:

  • Manglen skyldes uvedkommende tredjemand
  • Manglen skyldes udefra kommende omstændigheder, som Mad Safari Lodge eller medarbejdere ved Mad Safari Lodge ikke med passende omhyggelighed kunne have forudset ved bestillingen.
  • Manglen kan henføres til force majeure eller force majeure-lignende forhold.

Den rejsendes ansvar
Ved modtagelse af dokumenter/ faktura etc., er det den rejsendes ansvar at kontrollere, at de fra Mad Safari Lodge bekræftede ydelser og betingelser herfor er i overensstemmelse med det bestilte. Kunden er forpligtet til at sørge for gyldigt pas og de til rejsen nødvendige visa og vaccinationer.

Det anbefales dog, at den rejsende allerede ved ankomst til en bestemmelseslufthavn undersøger de aktuelle check-in tider for hjemrejse/den videre rejse. For alle rejser er check-in tid altid min. to timer før afgang.
Man er som gæst forpligtet til at have foretaget check-in på det senest anførte tidspunkt for dette. Oplysninger omkring tider for afsluttet check-in fremgår altid af den fremsendte flybillet /eller e-ticket modtaget pr. e-mail. Overholdes check-in IKKE og man eventuelt nægtes adgang til flyet er det for den rejsendes egen omkostning at nå frem til destinationen. Er dette ikke muligt, er rejsen – og dens værdi – tabt.

Det påhviler den rejsende selv at opsøge information om gældende regler for pas, visum og vaccinations-bestemmelser. Har den rejsende ikke dansk pas, opfordres den rejsende til før bestilling af rejsen at rette henvendelse til respektive konsulat/ambassade for der at søge oplysninger om de indrejsebestemmelser /transitbestemmelser, der er gældende for den enkelte rejse. Den rejsende sørger selv for anskaffelse af de til rejsen nødvendige pas, visum og vaccinationer m.v. Såfremt deltagerne ikke i behørig tid har sørget for ovenstående eller i øvrigt udebliver fra rejsen, betragtes dette som en afbestilling, og rejsens pris er derfor tabt.

For indrejse i de fleste lande skal alle rejsende have maskinlæsbart pas. Alle pas, der er udstedt i Danmark efter 1. marts 1997, er af denne type. De fleste lande kræver at børn rejser med eget pas. Mad Safari Lodge anbefaler derfor, at børn altid rejser med eget pas. For indrejse i de fleste lande kræves, at passet skal være gyldigt i min. seks måneder efter hjemkomst til Danmark. Regler om biometriske pas vil være oplyst på følgende: www.politi.dk. OBS: Det er desuden vigtigt, at der er blanke sider i passet.

Ordensbestemmelser
Gæsten skal rette sig efter de ordensbestemmelser, der gælder for alle pakkerejsens dele, som f.eks. hoteller, lufthavne, transportmidler, guider, praktiske oplysninger.

Deltagelse i den bestilte rejse forudsætter, at gæsten er bekendt med de givne oplysninger og følger de her givne anvisninger.

Det skal desuden bemærkes, at gæsten forventes at optræde således, at medrejsende ikke føler sig generet.
I grove eller gentagne tilfælde kan en upassende optræden føre til, at gæsten af Mad Safari Lodge, vores rejseleder, vores lokale repræsentanter eller offentlig myndighed bortvises fra den videre deltagelse i rejsen.
I sådanne tilfælde er gæsten selv ansvarlig for egen hjemtransport og udgifter som følge heraf.
Gæsten er i tilfælde af bortvisning ikke berettiget til at modtage nogen form for tilbagebetaling af pakkerejsens pris.

Reklamationer omkring rejsen
Selvom vi gør vores bedste før, under og efter din ferie, så sker det desværre en sjælden gang, at ikke alt går som planlagt/forventet

Reklamation under opholdet
Eventuelle klager over mangler ved rejsen skal rettes til Mad Safari Lodge, rejselederen eller den lokale agent med henblik på udbedring på stedet. Hvis der ikke reklameres på stedet, fortabes retten til senere at gøre krav om mangler. Hvis fejlen ikke har kunnet rettes på rejsemålet, skal klage fremsættes skriftligt til Mad Safari Lodge senest 30 dage efter rejsens afslutning.

Reklamation efter hjemkomst
Hvis du kontaktede vores personale på rejsemålet, og problemet ikke blev løst tilfredsstillende, beder vi dig skriftligt kontakte os på info@madsafari.dk
Henvendelse skal ske inden for fire uger efter hjemkomst.
Vi bekræfter hurtigst muligt, at vi har modtaget din reklamation.

Vi behandler alle henvendelser seriøst ,hvorfor du skal regne med en svartid på op til tre-fire uger fra vi har modtaget din reklamation.
Vi anbefaler, at du gemmer alle relevante oplysninger og information i forbindelse med rejsen til brug for en eventuel reklamation. Det kan være dit boardingkort, kvittering og lignende.
Vi skal gøre opmærksom på, at klager ikke modtages via de sociale medier så som Facebook, Trustpilot osv, men alene ved skriftlig henvendelse til info@madsafari.dk

Såfremt parterne ikke kan nå til enighed, kan sagen indsendes til Pakkerejse-Ankenævnet, hvis afgørelse Mad Safari Lodge er forpligtet til at følge. Alternativt kan sagen anlægges ved en domstol eller ved voldgift i Danmark.

Programændringer/-aflysninger
Mad Safari Lodge forbeholder sig ret til at foretage nødvendige ændringer af tidsplaner i forbindelse med dags programmerne. Ændringerne vil blive meldt til rejsedeltageren hurtigst muligt.
Mad Safari Lodge kan med 20 dages varsel aflyse en planlagt rejse. Det indbetalte beløb vil herefter blive tilbagebetalt, mens rejsedeltageren herudover ikke kan gøre erstatningskrav gældende.

Øvrige betingelser
Der tages forbehold for trykfejl og ændringer af prisen som følge af ændrede indkøbsforhold.

Skulle Udenrigsministeriet fraråde at rejse til et bestemt rejsemål
Fraråder Udenrigsministeriet at rejse til dit rejsemål, og dette op til 21 dage inden din planlagte rejsedato, har du mulighed for at få din indbetaling tilbagebetalt.
Tilbagebetaling vil ske indenfor max. syv hverdage.

Tvister
Ønsker man at klage over sin rejse, skal dette altid ske skiftligt. Kan eventuel reklamation ikke løses i mindelighed, kan kunden indbringe klagen til Pakkerejse-ankenævnet, Røjelskær 11, 3. 2840 Holte.

Lovvalg og værneting
Ethvert krav overfor Mad Safari Lodge behandles i henhold til dansk ret og processproget er dansk. Værneting er Sø- og Handelsretten i Danmark. Mad Safari Lodges rejser er alle underlagt dansk ret i alle forhold og processproget er dansk.

Privatlivs politik

Detaljer
Senest opdateret: 9. september 2024

Persondatapolitik hos Mad Safari

Websitet ejes og publiceres af:
Majbritt Thorning
Jyllandsvej 51
5500  Middelfart

Mail: info@madsafari.dk

Generelt
Personoplysninger/persondata er alle slags informationer, der i et eller andet omfang kan henføres til dig. Når du benytter www.majbrittthorning.com indsamles og behandles en række sådanne informationer. Vi indhenter kun persondata i de tilfælde, hvor dette er relevant for os, og vi vil kun indhente persondata, hvis det er relevant for din aktivitet hos Majbritt Thorning.

Ved indsamling, behandling og anvendelse af dine persondata overholder vi altid alle relevante lovbestemmelser.

Vi opbevarer kun dine persondata, så længe vi enten er pålagt en juridisk forpligtelse hertil, eller så længe det er relevant for den hensigt, hvormed de blev indsamlet.

Oplysninger vi indsamler
Vi indsamler og behandler typisk følgende typer af oplysninger. Et unikt ID og tekniske oplysninger om din computer, tablet eller mobiltelefon, dit IP-nummer, geografisk placering, samt hvilke sider du klikker på (interesser). I det omfang du selv giver eksplicit samtykke hertil og selv indtaster informationerne behandles desuden: Navn, telefon nummer, mail, adresse og betalingsoplysninger. Det vil typisk være i forbindelse med oprettelse af login, køb eller ved tilmelding til hold.

Majbritt Thorning indsamler og behandler dine persondata, når du foretager dig følgende:

  • Besøger vores website
  • Tilmelder dig vores nyhedsbrev og anden markedsføring fx på de sociale medier
  • Benytter vores kontakt formular
  • Kommunikerer med os pr. mail eller telefon

Vi samarbejder med følgende data-behandlere, der alle lever op til EU’s krav om behandling af personlige oplysninger:

  • Facebook (Markedsføring og statistik)
  • YouTube (Markedsføring og statistik)
  • Mailchimp (Nyhedsbreve og markedsføring)

Alle ovenstående data-behandlere lever op til EU’s krav om behandling af personlige oplysninger

Vi sælger ikke dine persondata til tredjemand, og vi overfører ikke dine persondata til tredjelande.

Formål
De oplysninger vi indhenter, bruges til at identificere dig, som bruger for at kunne levere det produkt eller den ydelse, som du har købt hos os samt for at kunne levere de services, du har efterspurgt. Herudover anvender vi oplysningerne til at optimere vores services og indhold.

Sikkerhed
Vi har truffet tekniske og organisatoriske foranstaltninger mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt bliver slettet, offentliggjort, fortabt, forringet eller kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt i strid med lovgivningen.

Dine rettigheder
Du har ret til at få oplyst, hvilke personlige oplysninger, vi behandler om dig. Du kan til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysningerne anvendes. Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til, at der behandles oplysninger om dig. Du kan til enhver tid få rettet eller slettet dine personlige data. Du har derudover ret til at protestere over behandlingen af din personlige data, og du har ret til at indgive en klage til databeskyttelsesmyndighed.

Ønsker du ikke længere, at vi skal behandle dine personlige oplysninger, eller at vi skal begrænse behandlingen af dine personlige oplysninger, kan du sende os en anmodning herom til vores mail: info@madsafari.dk

Dataansvarlig
Dataansvarlig for www.madsafari.dk er, Majbritt Thorning, Jyllandsvej 51, 5500  Middelfart.  Mail info@madsafari.dk

Vi opdaterer løbende vores persondatapolitik, hvilket betyder du altid finder den nyeste opdatering her på siden.

Copyright © 2026. Mad Safari Lodge. Hosted & designed by Webit by Buby Consulting